Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Germanwings flyet

To operasangere blandt ofre i flystyrt

publiceret: 28.03.2015 17:00

To operasangere, den tyske kontraalt Maria Radner og den Kasakhstan-fødte bas-baryton Oleg Bryjak, blev sammen med 148 andre mennesker dræbt i Germanwings-flystyrt i De franske Alper. Sangerne havde netop afsluttet en serie af Siegfried-forestillinger på Gran Teatre del Liceu i Barcelona og var på vej til Düsseldorf.

Maria Radner (34 år), som er født i Düsseldorf, sang rollen som Erda. Hun debuterede som den første Norne i Ragnarok i 2012 på the Met. Hun har også sunget på Operaen i Geneve, La Scala i Milano og Royal Opera Covent Garden i London, og planlagde at gøre sin Bayreuth-debut i august i år. Radners mand og barn var også passagerer i flyet.

Oleg Bryjak (54 år) sang Alberich. Bryjak, som havde mere end tredive roller på sit repertoire, var Alberich på Lyric Opera i Chicago i to Ring-cyklusser fra 2003 til 2005. Han havde været et ensemblemedlem på Deutsche Oper am Rhein i Düsseldorf siden 1997, men sang ofte som gæst i Paris, Wien, London, Berlin, München, Zürich og Los Angeles. Bryjak sang også rollen som Alberich i opførelserne af Rhinguldet, Siegfried og Ragnarok i festivalen i Bayreuth i sidste sæson, og har planlagt at vende tilbage til festivalen til sommer.

Efter nyheden om styrtet, holdt ansatte på El Liceu to minutters stilhed til minde om ofrene.


(kilde: Opera News, marts 2015)
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk