Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Michael Fabiano

Travl tenor klar til The Met på 7 timer

publiceret: 14.04.2015 11:40

Kan du være klar til synge som dubleant på The Met om syv timer? Det lyder som noget af en bedrift. Måske ligefrem en uoverstigelig opgave.

Ikke for den amerikanske tenor Michael Fabiano, som klarede lige præcis den opgave, da han onsdag i sidste uge blev ringet op, mens han var i gang med indkøb først på eftermiddagen i hjembyen, Philadelphia. Opkaldet var fra New Yorks Metropolitan Opera, som spurgte om han kunne tage over for den skrantende tenor Joseph Calleja i Donizettis Lucia di Lammermoor knap syv timer senere og mere end 150 kilometer væk.

Fabiano smed hvad han havde i hænderne, skyndte sig hjem til sit klaver for at se om han kunne huske rollen, og gav til sidst sit ja til at være aftenens stedfortræder på scenen. I huj og hast nåede han et tog kl. 14.05 og var fremme ved operahuset kort før kl. 16.00

Resten af dagen så således ud:  Kl. 16.00 Kostumeprøve | Kl. 16.30 Et hurtigt måltid i garderoben | Kl. 16.50 Prøver i kælderen | Kl. 18.00 Hilse på dirigenten | Kl. 18.55 Første besøg på scenen | Kl. 19.30 Forestillingen begynder | Kl. 20.00 Værsgo’, Hr. Fabiano! | Kl. 23.05 Stående bifald

SÅDAN...!!!


(kilde: Klassisk, april 2015)
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk