Rundt omkring
Elīna Garanča
Elīna Garanča gravid med sit andet barn
Den lettiske mezzosopran Elīna Garanča afløser indtil videre alle sine engagementer pga. graviditet. Sangerinden, der er gift med den britisk-gibraltarske dirigent Karel Mark Chchon, venter sit andet barn til december. Afløsninger rammer bl.a. en serie Carmen-forestillinger i London samt forestillingerne Rosenkavaleren og Werther i New York. I Rosenkavaleren, i Octavian-partiet, erstattes hun af Alice Coote mens Sophie Koch overtager hendes rolle som Charlotte i en ny opsætning af Werther.
Alice Coote, der i sidste sæson sang Sesto i David McVicars produktion af Giulio Cesare, vil Met-debutere som Octavian i forestillingerne den 22, 25 og 30. november i år. I oktober vil Coote synge rollen som Anne Strawson i den nordamerikanske premiere på Nico Muhlys opera Two boys på the Met. Coote har tidligere sunget Hansel Hans og Grete, Cherubino i Figaros bryllup og Sesto i selskabets tidligere, John Copleys produktion af Giulio Cesare.
Den franske mezzosopran Sophie Koch vil debutere på the Met som Charlotte i Richard Eyres nye opsætning af Werther. I forestillingerne synger Jonas Kaufmann titelrollen. Koch har flere gange sunget Charlotte overfor Kaufmanns Werther: i 2010 på PariserOperaen og i 2011 på Wiener Staatsoper. Hun har også optrådt i rollen på Teatro Real i Madrid, på Covent Garden i London og på the Lyric Opera i Chicago. Eyres nye Werther-premiere er planlagt til 18. februar 2014 med efterfølgende forestillinger den 22, 25 og 28, februar samt 3, 7, 11 og 15. marts. Forestillingen den 15. marts HD-live-transmitteres til biografer i hele verden.