Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Koningsbergertrioen

Koningsbergertrioen og Die schöne Mülerin

publiceret: 2.10.2010 22:50

"...har skabt en fremragende guitarversion [af Die schöne Mülerin], hvis gennemsigtighed, varme og farverigdom overgår mange klaverudgaver..."

Således skrev en kritiker fra avisen Parool efter en koncert med den hollandske Koningsbergertrio, som har turneret vidt omkring med denne særlige version af Franz Schuberts mesterlige sangcyklus Die schöne Mülerin. Selvom Schubert faktisk spillede guitar og selv om mange af hans sange blev udgivet med supplerende guitarakkompagnement, skrev han kun ét guitarstykke – et akkompagnement til en kanatate – til fejring af hans fars navnedag. Alligevel må Schubert have brugt guitaren mens han komponerede Die Schöne Müllerin. Noden forekommer meget guitaristisk når man ser på bevægelserne i klaverets venstre- og højrehånd, og at akkompagnementet passer så fremragende til den 6-strengede guitar er næppe ren tilfældighed. En forklaring kan være at Die schöne Müllerin i hovedsagen blev skrevet i 1823 da Schubert var indlagt på hospitalet og det er en nærliggende tanke at han under disse betingelser - snarere end et klaver - havde en guitar til rådighed.

Die schöne Müllerin (1824) bygger på en digtcyklus af Wilhelm Müller, som tragisk beskriver hvorledes en naiv møllersvend forgæves forelsker sig i møllerens datter, som dog hellere vil have den flotte grønklædte jæger. Den unge svend bliver ”ven” med den bæk, som førte ham til møllen, men som også bliver hans endeligt.

Koningsbergertrioen, bestående af barytonen Marten Koningsberger samt guitaristerne Olga Franssen og Esther Steenbergen, besøger Århus søndag 17. oktober og giver koncert med Die schöne Mülerin i Helsingør Theater i rammerne af den 9. Internationale Guitarfestival. Foreningens medlemmer kan opleve koncerten til rabatpris = 100 kr. (normalprisen er 149 kr.). Billetter kan købes i Musikhusets Billetsalg, tlf. 8940 4040 eller på nettet (vælg Medlem af Den Gamle Bys Venner).


Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk