Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Mellem venner







Overskud

Rekordstort overskud på Den Jyske Opera

publiceret: 9.12.2006 10:20

Den Jyske Operas ledelse kunne på et bestyrelsesmøde lørdag den 25.11.2006 præsentere et rekordstort overskud, idet driftsresultatet for sæson 2005/06 udviser et positivt resultat på 3.352.000 kr. overfor et budget på 155.000 kr.

Størrelsen af det positive driftsresultat betyder samtidig, at Den Jyske Operas egenkapital på rekordtid er genetableret og pr. 30. juni 2006 udgør 2.336.000 kr.

Driftsresultatet skal ses i lyset af flere positive faktorer.

Med en publikumsbelægning på hele 92% i sæson 2005/06 overfor 69% i sæson 2004/05, kunne Operaen glæde sig over øgede publikumsindtægter, idet antallet af gæster i Århus steg med godt 50%. Samtidig kunne noteres en øget støtte og opbakning fra sponsorer og fonde.

På udgiftssiden har en reduktion af omkostninger bredt set i organisationen, medvirket til yderligere markante forbedringer af driftsresultatet.

Når man dertil lægger, at indeværende såson allerede har budt på en meget anmelderrost opsætning af Niels Marthinsens opera Skriftestolen, en succesrig genopsætning af børneoperaen Det Forjættede Land, samt at Figaros Bryllup over hele landet har spillet for stort set udsolgte huse, glæder operaledelsen sig meget over fremgang på flere områder.

Med baggrund i 4 totalt udsolgte opsætninger af Figaros Bryllup i Musikhuset Aarhus i november, hvor en del publikum måtte gå forgæves efter billet, kan der anbefales, at der snarest muligt købes billet til Den Jyske Operas næste opsætning, Carl Maria von Webers romantiske opera Jægerbruden, der har premiere den 27. januar 2007 i Musikhuset Aarhus.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk