Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Stig Fogh Andersen

Ragnarok afslutter Ringen i Esbjerg

publiceret: 28.11.2007 17:40

Med den imponerende opførelse af Siegfried i september i år, som har begejstret publikum ud over alle grænser, har Den Ny Opera igen bevist sin styrke med at interpretere Wagner. Ligesom ved opførelsen af Rhinguldet og Valkyrien var anmeldelserne både i de danske og udenlandske aviser overstrømmende.

Nu kan publikum glæde sig igen til en meget stor og epokegørende oplevelse, når Ringen afsluttes med Ragnarok i 2008.

Stig Fogh Andersen vil ikke kun medvirke som sanger, men for første gang også instruere en Wagner opera. På scenen kan vi foruden ham glæde os til et gensyn med Tina Kiberg, Mette Ejsing, Jesper Buhl, Annalena Persson, Susanne Elmark m.fl. Bob Katzenelson står for scenografien.

Ragnarok opføres på følgende datoer:

Søndag 31. august 2008, kl. 15 (premiere)
Onsdag 3. september 2008, kl. 18
Lørdag 6. september 2008, kl. 15

I lighed med opførelsen af Valkyrien og Siegfried vil der også blive lange pauser, hvor der vil være mulighed for at nyde den bestilte mad i Cafe Tonekunsten.

Billetpriser: kr. 485,- enhedspris i salen kr. 435,- balkonen.

Billetsalg begynder 3. december 2007. Billetbestilling kan foretages på tlf. 76 10 90 10, mandag til fredag kl. 13 – 17, lørdag kl. 11 – 13 eller på Musikhuset Esbjergs hjemmeside.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk