Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Bryn Terfel

Bryn Terfel trækker sig fra Ringen

publiceret: 15.09.2007 12:10

Fans af den kritikerroste basbaryton fra Wales, Bryn Terfel, bliver skuffede, hvis de har glædet sig til at høre ham i rollen som overguden Wotan. Med mindre end én måneds varsel har han nemlig trukket sig tilbage fra Covent Gardens kommende iscenesættelse af Nibelungens Ring. Beslutningen har vakt stort postyr i England.

Terfel melder afbud af personlige grunde: »Jeg er dybt ked af, at jeg føler det nødvendigt, at aflyse min rolle på Covent Garden dette efterår. (…) Nu da prøverne er gået i gang står det klart for mig, at jeg ikke ville være i stand til at yde det, jeg mener, er mit bedste«, siger Terfel til det engelske musikmagasin Gramophone, hvis redaktør i samme artikel udtaler, at det er en skam for Terfels fans, men at det dog muligvis er held i uheld, da han mener, at Terfels stemme antageligt ikke lever optimalt op til rollen som Wotan. Han ville dog gerne høre Terfel synge i et mindre hus end Covent Garden.

Til maj næste år optræder den walisiske baryton sammen med Irene Theorin i en gallakoncert i Århus.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk