Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Mellem venner







Anna Netrebko

Bellincampi dirigerer gallakoncert med Netrebko

publiceret: 28.02.2007 19:40

Operachefen Giordano Bellincampi dirigerer Tjajkovskij Symfoniorkester ved en gallakoncert med den russiske sopran Anna Netrebko den 8. marts i Konservatoriets store koncertsal i Moskva. Anna Netrebko ankommer til Moskva direkte fra Wien, hvor hun i disse dage synger titelpartiet i Massenets opera Manon.

Netrebko får til koncerten følgeskab af den italienske basbaryton Ildebrando d'Arcangelo, der var hendes Figaro ved den nyligt TV-transmitterede produktion fra Salzburg, samt Ekaterina Semenchuk, der er én af verdens førende mezzosopraner.

Koncerten vil byde på uddrag af bl.a. Figaros Bryllup, Don Giovanni, Carmen, Puritanerne, Elskovsdrikken og Skæbnens Magt.

Giordano Bellincampi udtaler: "Jeg ser personligt frem mod at arbejde sammen med det fremragende russiske orkester og disse vidunderlige sangere med Anna Netrebko i spidsen, og for Den Jyske Opera er det en strålende mulighed for at få skabt tættere bånd til endnu flere af de største stjerner. Det er naturligvis et særligt privilegium i dette forår at kunne musicere med både Anna Netrebko den 8. marts i Moskva og derefter den 25. maj ved Gallakoncerten med Angela Gheorghiu i Århus!"

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk