Rundt omkring

Inga Nielsen er død

For hele operaverden, er det med stor sorg at have fået meddelelsen om, at den verdenskendte danske operasangerinde Inga Nielsen er sovet stille ind søndag 10. februar på Gentofte Amtssygehus, efter at have kæmpet i blot et halvt år med en alvorlig kræftsygdom, som hun stort set formåede at skjule for offentligheden. Hun blev 61 år gammel.

Inga Nielsen betragtes nok som én af de største stjerner vi har formået at eksportere til udlandet og mange er de store sangere hun har optrådt sammen med. Hun sang med stor succes det italienske repertoire på statsoperaerne i Berlin, Hamburg og i København i partier som Tosca, Madama Butterfly og Norma, og hun var ligeledes en førende fortolker af Richard Strauss roller. Hun har sunget titelrollerne i Salome på mange europæiske scener, som hun også har indspillet på CD med DR Radiosymfoniorkestret og Michael Schønwandt som dirigent. Blandt andre Strauss-roller, som hun har sunget på alle førende operahuse i Europa, USA og Japan, var Kejserinden i Die Frau ohne Schatten, Chrysothemis i Elektra og Marskalinden i Rosenkavaleren.

Andre milepæle i hendes karriere er Wagner-rollerne: Senta i Den flyende Hollænder, Elisabeth i Tannhäuser og Elsa i Lohengrin. Tidligt i karrieren har Inga Nielsen interesseret sig for nutidig musik. Hans Werner Henze komponerede titelrollen i Die englische Katze specielt til hendes stemme. Udlandet var vågent, men vi herhjemme har ikke forstået at værdsætte Inga Nielsens format. Det tyske operatidsskrift skriver direkte: "Det Kongelige Teater i København har forpasset mange chancer for at præsentere Inga Nielsen i hendes glansroller".

For nogle uger siden var hun på forsiden af det tyske operablad Opernglas. Anledning hertil var hendes 35 års jubilæum som optrædende sanger. Inde i bladet kan man læse et langt interview med sangerinden, under titlen "Fra Papagena til Salome". På spørgsmålet om hemmeligheden bag hendes vedvarende, kunstneriske succes igennem årrækker, svarede Inga Nielsen: "En solid teknik og stemmens langsomme udvikling i de rigtige partier til den rigtige tid". 

Som optakt til jubilæet udsendte Chandos for nylig et dobbeltalbum Voices, der spænder over den utrolige periode 1952-2007, fordi Inga Nielsen har inkluderet et par plader hun indsang som barn. Derfra er der faktisk lysår, og ikke bare et halvt århundrede til cd’ens hovedværk, Schönbergs ekspressionistiske ”monodrama” Erwartung, optaget i 2003. Cd’erne består især af live-optagelser af repertoire, hun ikke har studieindspillet, og det er prisværdigt anderledes end så mange kedelige opsamlingsplader med highlights. Det meste er fra Inga Nielsens bedste år i 1980’ene og 1990’erne, bl.a. to indslag fra den medrivende stadionkoncert hun gav sammen med Placido Domingo i Parken i 1993. Deres scene fra Massenets Manon vækker forståelig jubel hos det 28.000 mand store publikum. Pladesættet har fået flotte anmeldelser både herhjemme og - især - i Tyskland og Storbritannien. Albummet er nomineret til dette års Grammy Awards i kategorien "best opera recordings".

Hendes klare og præcise stemme har begejstret et verdenspublikum gennem de mange år, hun befandt sig på toppen og hun vil derfor blive savnet utroligt meget. Hun spøgte for et par år siden med hvornår hun ville lade sig pensionere, men hendes alt for tidlige død satte en brat og automatisk stopper for disse planer.