Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Mellem venner







Cecilia Bartoli til Århus

Koncerter med verdensnavne

publiceret: 15.04.2008 17:10

Århus er igen sat på Europas operakort. Udover de tre af operalitteraturens hovedværker, Den flyvende Hollænder, Tryllefløjten og Elskovsdrikken, som Den Jyske Opera har på repertoiret, venter det danske operapublikum en række spændende operabegivenheder i sæsonen 2008/2009.

Festuge Classic - en festugekoncert med ikke mindre end tre solister, nemlig de internationale sangstjerner, den svensk-fødte sopran Erika Sunnegårdh, den italienske tenor Antonello Palombi, og den Århus-fødte violinist Christina Åstrand. Koncerten kan opleves i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus lørdag 30. og søndag 31. august 2008.

Operaweekend - Operafans skal rydde kalenderen denne weekend 15.-17. maj 2009, hvor Symfonisk Sal danner rammen om tre enestående koncerter med Cecilia Bartoli, Bo Skovhus og Roberto Alagna.

Foreningens bestyrelse har reserveret billetter i den bedste priskategori til alle koncerterne. Billet til festugekoncerten den 30. og 31. august koster 535 kr. inkl. gebyr og rabat på 60 kr. Billetter til Operaweekend i maj 2009, der omfatter alle 3 koncerter, koster 2.200 kr. inkl. gebyr. Her er medlemsrabatten 260 kr. Ønsker man kun billetter til nogle enkelte koncerter, er prisen 1.270 kr. til koncerten med Cecilia Bartoli, 795 kr. til koncerten med Roberto Alagna og 395 kr. til koncerten med Bo Skovhus. Der ydes ingen rabat til de enkeltvis købte koncertbilletter.

Billetterne kan allerede nu bestilles på foreningens hjemmeside ved at følge dette link (husk at logge dig på som medlem). Fristen for bestilling udløber den 30. juni. Dog skal opera-weekend-pakken (= 3 koncerter) bestilles inden mandag 28. april. Derefter effektueres billetbestillinger til de enkelte koncerter.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk