Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring








Tegning af Mozarts �re

Mozarts venstre �re

af Peter Kj�rulff

publiceret: 15.05.2006 9:50

If�lge Constanzes anden mand, danskeren etatsr�d Georg Nikolaus Nissen havde Mozart et anormalt �re. I hans Mozart biografi fra 1828 findes der en tegning af Mozarts venstre �re, og i teksten st�r der, at Mozarts yngste s�n Franz Xaver Wolfgang havde arvet denne anormalitet fra faderen.

De forskere, der n�vner �ret, taler om, at det kun er det venstre �re, der har defekten: den bruskudbygning (tragus), normale mennesker har siddende p� den side af �ret, der er n�rmest hovedet, mangler. I stedet ser vi her n�rmest det modsatte: en blottelse af �regangen. Bruskudbygningen sk�ner normalt �regangen mod direkte forurening forfra. Uden denne detalje bliver �ret alts� mere s�rbart, hvilket anvendes som forklaring p�, at Mozart som barn ikke br�d sig om lyden af en trompet. Nissen antyder ogs�, at defekten har noget med musikalitet at g�re (�Mozarts yngste s�n, der som bekendt ogs� helligede sig tonekunsten, havde samme �reform�).

I starten af 1800 tallet bredte der sig et rygte om, at Constanzes yngste s�n ikke var barn af Mozart, men et resultat af utroskab med Franz Xaver S�ssmeyer efter hvem barnet er opkaldt. Forskere diskuterer hvorvidt det kan t�nkes, at Nissen og Constanze i f�llesskab besluttede at s�tte en stopper for disse rygter ved at indlemme tegningen og bem�rkningen i Mozart biografien.

1) If�lge nutidig l�gevidenskab er anormaliteter eller �res�rpr�g ikke arvelige, da �rets form er lige s� individuelt som fingeraftryk, der heller ikke er arvelige. Ydermere er der egentlig ikke tale om en �karakteristisk �reform�, men om en decideret defekt. Defekter nedarves ikke, med mindre defekten skyldes en arvelig sygdom. Forskellige sm�defekter kan skyldes fosterets bev�gelser under svangerskabet, s�ledes at blodkar klemmes etc..

2) Arvelige sygdomme, der deformerer �ret, s� som Treacher Collins Syndrom og Waardenburg syndrom, for�rsager mange andre og ret voldsomme defekter p� s�vel �ret (evt.begge �rer) som resten af ansigtet. De ansigtstr�k, vi kender fra malerier af Mozart, giver ikke bel�g for antagelser af, at han led af en af de n�vnte sygdomme.

3) Mozart blev � specielt som barn � gentagne gange eksamineret �som en gris� fra hoved til fod, da man mente, et barn umuligt kunne v�re s� virtuos en musiker. Alts� m�tte der v�re tale om en dv�rg. Der findes ingen optegnelser, der n�vner nogen form for �reanormalitet. Der er tale om et meget p�faldende �re i Nissens biografi, noget, der ikke kan overses. Specielt, hvis der kun er tale om en defekt ved det venstre �re, en asymmetri, der alts� if�lge Nissen nedarves til den yngste s�n.

4) Var �ret arveligt, ville problemet v�re genetisk overf�rt s�ledes, at begge �rer ville blive ber�rt. Fra Hans Hansens maleri fra 1798 af de 2 drenge ved vi, at Franz Xavers h�jre �re var fuldst�ndig normalt.

5) Der findes ingen billeder af Mozarts venstre �re, da h�ret d�kker �ret p� alle portr�tter. Nissen har aldrig set Mozart. Dette giver anledning til ideer om, at tegningen forestiller s�nnens �re og ikke faderens. Nissen har s�ledes draget en �bagud�-slutning.

Hvad enten man g�r ind for ideen om Constanzes utroskab eller ej, kan tegningen af �ret ikke anvendes som bevis mod en eventuel utroskab. Hvis Constanze og Nissen laver historien for at stoppe rygter, der plager dem, er de oppe imod, at der intet videnskabeligt bel�g er for, at en s�dan arvelighed overhovedet kan eksistere � hvilket bringer ideen om Mozarts �re hen imod decideret opspind. De kunne p� deres tid naturligvis ikke vide, at de havde en senere tids videnskabelige forskning imod sig.

Hvis man h�lder til at tro p� rygtet om Constanzes utroskab og bygger historien p� de indicier, der vitterlig findes, bliver hendes og Nissens fors�g p� at mane historien i jorden til en detalje, der egentlig snarere bekr�fter forholdet til S�ssmeyer. Hvorfor ikke tegne et billede af hele s�nnens person (som p� Hans Hansens maleri), og s� i parentes bem�rke, at faderen havde den samme �reanormalitet � hvis ikke der var noget at skjule. (� Peter Kj�rulff, 2006)

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk