Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Mozart-operaer på DVD

22 Mozart-operaer på DVD

publiceret: 5.12.2006 15:10

Ved Salzburg Festspillene 2006 blev Mozarts samlede operaproduktion, i anledning af 250-året for komponistens fødsel, opført med blandt andre danske Louise Fribo, Bo Boje Skovhus og Johan Reuter på rollelisterne. Det blev en 51 timer lang musikalsk odysse med flere op- end nedture, mere mod end mødehold og en klædelig mangel på respekt for traditionen.

Nøjagtig hvor mange operaer, Mozart skrev, afhænger af øjnene, der ser. Lad os sige, at han skrev 22. Det var nemlig 22 Mozart-operaer, der stod på programmet, da Salzburger Festspiele i løbet af kun seks uger i sommers besluttede af fejre Mozart på denne spektakulærest tænkelige måde. Nu er alle de mange Salzburg-forestillinger udkommet pø DVD - med en samlet spilletid på 51 timer - der musikalsk spænder fra det gode til det sublime.

Den inspirerede pedant Nikolaus Harnoncourt (Figaro og Titus) og den charmerende romantiker Riccardo Muti (Tryllefløjten) er superstjernerne blandt dirigenterne, og sangere som Ildebrando d'Arcangelo (Figaro), Anna Netrebko (Susanna) og Thomas Hampson (Don Giovanni) er med til at kaste stjernestøv over foretagendet. Det er godt, og det er nogle gange hårrejsende godt.

De 22 operaer, syngespil og sceniske fragmenter udsendes på i alt 19 DVD'er i en samleboks. Deutsche Grammophon, Decca og TDK står samlet om udgivelsen. Prisen afhænger af forhandleren. På Amazon.de kan den fås for 300 Euro. Anslået pris i Danmark for hele boksen: 3.000-3.200 kr. DVD'erne sælges også enkeltvis, Figaros Bryllup dog først fra juni 2007.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk