Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Løsning på operaquiz

marts 2025




Renée Fleming som Armida

Hvilken operafigur?

Operafiguren er en saracensk (muslimsk) troldkvinde. Hendes navn er en fællesnævner for en række operaer, baseret på scener fra en episk digt af en senrenæssanceforfater, som selv er hovedpersonen i en opera af Gaetano Donizetti. Digtet, La Gerusalemme liberata, blev inspirationskilde for en halv snes komponister, heriblandt Lully, Händel, Gluck, Salieri, Haydn, Rossini og Dvorak.

Handlingen i operaerne foregår under det første korstog i det 11. århundrede, hvis mål var at erobre og befri Jerusalem samt at genoprette Det Hellige Land. Mørkets Fyrste har sendt troldkvinden ud i verden for at forføre de kristne riddere og vende dem fra deres pligt. Den modigste af disse er blevet fortryllet af troldkvinden. Hun kom til at elske ham så dybt, at hun ikke kunne få sig selv til at ødelægge ham. Derfor oprettede hun en fortryllet have og et pragtpalads, hvor hun holdt ham fanget.

Operaerne opføres ret sjældent. En Rossini-version fik sin New York-premiere i 2010 og blev sendt til verdens biografer i HD Live from the Met-serien.

 

Løsning:

Armida

 


Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk