Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Mellem venner







Nytårstaffel 2009

Nytårstaffel 2009

publiceret: 18.01.2009 13:10

Lørdag, den 17. januar 2009 afholdte foreningen det festlige nytårstaffel - en tilbagevendende begivenhed ved årsskiftet for medlemmerne og deres gæster. Udover underholdning i form af en operaquiz og hygge ved fællesspisning, var en koncert med Kristine Becker Lund på programmet i år.

Kristine Becker Lund er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, herunder diverse studierejser til Holland og USA. Hun blev i juni 2004 færdig på Opera-Akademiet i København. Siden sin debut i 2003 har hun gjort sig bemærket med en række hovedpartier, heriblandt titelpartiet i Händels Alcina samt Mozart-roller: grevinden i Figaros Bryllup, Konstanze i Bortførelsen fra Seraillet og Fiordiligi i Cosi fan tutte. Derudover har Kristine Becker Lund optrådt i ind- og udland i en række andre opera- og oratoriepartier. Hun har ligeledes været solist med de fleste landsdelsorkestre. I denne sæson sang hun Adina i Elskovsdrikken på Sommeroperaen samt Pamina i Tryllefløjten på Den Jyske Opera.

Til taffelskoncerten har Kristine Becker Lund valgt 3 sange af Mozart samt operaarier fra Tryllefløjten, Elskovsdrikken, Søvngængersken, Madama Butterfly og La Traviata.  Pianisten Peter Pade ledsagede sangerinden på klaver og spillede selv Aufswung, Fantasiestücke op.12, nr. 2 af Robert Schumann.

Der blev også samlet penge til foreningens studielegat, som med passende mellemrum uddeles til en ung, talentfuld sanger. Taffelets gæster har samlet 2.366 kr. så det samlede bidrag p.t. udgør 14.520 kr. Vi takker hjerteligt alle bidragydere.

Nedenunder er nogle billeder fra nytårstaffelet. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Nytårstaffel 2009
Nytårstaffel 2009
Nytårstaffel 2009
Nytårstaffel 2009
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk