Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Nyhedsbrev Nr. 2

marts 2024




Den senromantiske opera

publiceret: 5.03.2024  9:10

I vores serie om operahistorie er vi nået til senromantikken – en stilart hvor det personlige udtryk og subjektiviteten sprang ud i fuldt flor i musikken. De traditionelle former og elementer bliver yderligere opløst, og en endnu mere farverig orkesterpalette, et stadig større opbud af musikalske midler, tonalitetens udstrækning til grænserne, opstemte, overstrømmende følelser og et tiltagende individuelt tonesprog hos de enkelte komponister bliver typiske kendetegn for stilarten.

Opera var en meget betydningsfuld musikform i senromantikken. Indholdsmæssigt er forskellene store mellem de dybe, psykologiske undertoner i Wagners operaer, Verdis dramaer om menneskelige passioner og Puccinis hverdagsrealisme. Der findes imidlertid en fællesnævner for så godt som alle operaer fra denne tid, nemlig det dramatiske hændelsesforløb som oftest slutter i tragedie. Wagners drama Tristan og Isolde kan med rette betragtes som et af de tydeligste eksempler på senromantisk opera.

I næsten alle europæiske lande opstod der specifikke nationalretninger i opera: i Rusland anført af Mikhail Glinka med sin opera Livet for zaren, i Tjekkiet af Bedřich Smetana (Den solgte brud), i Frankrig af Georges Bizet og senere af Claude Debussy (Pelleas et Mélisande).

Universitetslektor Martin Guldberg kommer igen og fortæller om opera i senromantikken. Foredraget finder sted tirsdag 9. april kl. 19 i mødelokalet i FO-byen, Frederiksgade 78B i Aarhus.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk