Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Teatro alla Scala

La Scala: ingen adgang for publikum i shorts og undertrøjer

publiceret: 31.07.2016 10:40

Et af verdens mest berømte operahuse i form af La Scala i den italienske storby Milano siger fra. Ledelsen i La Scala har fået nok af, at mange folk i sommervarmen er begyndt at møde op til de stort opsatte forestillinger i shorts, korte ærmer, miniskørter og sågar kan finde på at spise medbragte McDonald's-burgere undervejs. Men der bliver gjort noget ved 'problemet'. - Det skriver det britiske medie Telegraph.

I Milano er sommervarmen i modsætning til herhjemme sat ind. Temperaturer på over 30 grader får folk til at svede. Og derfor kan det være ubehageligt at skulle have jakke og lange bukser på - også selvom man skal en tur i operaen. DMI er klar med prognose - og der er rigtig dårligt nyt Og det mærker man i stigende grad i La Scala, hvor det efterhånden er blevet et større problem, at gæster dukker op i shorts, miniskørter og sandaler - også selvom La Scala har en dresscode, der også er udpenslet på operahusets hjemmeside - såvel på italiensk som på engelsk. Her står blandt andet, at shorts og T-shirts uden ærmer ikke er tilladt. Hvis man alligevel har det på, så bliver man nægtet adgang uden at få sin billet refunderet.

Men selvom La Scala forbeholder sig retten til at nægte folk i upassende tøj adgang, så har man dog fundet en mere lempelig mellemvej. Det skriver den italienske avis La Repubblica ifølge Telegraph. Der ligger nemlig en H&M-butik lige om hjørnet fra La Scala, og så beder de ansatte folk, der ikke følger dresscode, om at gå en tur forbi butikken og købe et par bukser, lang trøje eller hvad de nu lige mangler for at kunne få adgang. Kunder er målløse efter udsalg hos H&M: Hvad har de gang i? »Vi ser det her hver dag. Ofte nægter vi adgang til folk, som ikke respekterer reglerne, særligt hvis de har shorts eller undertrøjer på. Vi råder dem til at besøge H&M, som ikke ligger langt væk, og købe et par bukser, eller hvad der nu skal til. Udlændinge skynder sig typisk af sted til butikken, men italienerne bliver ofte vrede,« forklarer en ansat i La Scala til La Repubblica.

Der har også været undren over, at unge amerikanske turister har fundet på at medbringe måltid fra McDonald's, som de valgte at indtage under forestillingen. La Scalas fastholdelse af traditionerne har ifølge Telegraph fået mange trofaste operagængere til hylde beslutningen om at stå fast. Men andre mener, det er på tide med et opgør mod de gamle og - mener de - forældede traditioner.

La Scala slog for første gang dørene op tilbage i 1778.


(kilde: BT)
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk