Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Debatforum







Et åbent forum for udveksling af ideer, erfaringer, information og debat om opera

Kommentarer


Hoffmanns Eventyr i København
13-08-2007 Ole Hafström

Jeg forstår Andrés frustration over den manglende tilslutning til Hoffmanns Eventyr på Det kongelige Teater, specielt fordi der fra medlemmer har været stærke ønsker om at få tilbudt billetter netop til Det kongelige Teater i København, og sådanne arrangementer ligger indenfor foreningens formål ”at fremme operainteresse”. Frustrerende også, fordi det ikke er godt for foreningens renommé, at den ikke kan aftage billetter i forventet omfang. Jeg har selv været så heldig at være med et par gange, og det har været gode oplevelser. Hvorfor er det så gået galt med tilslutningen til Hoffmanns Eventyr, der eller skulle være en ’sællert’? Jeg tror, at hvor prisværdigt det end er at bruget tid og kræfter på opgaven med at skaffe billetter til netop Det kongelige Teater, er der elementer i den, der ikke er oplagte foreningsaktiviteter: Det har været erfaringen, at mange medlemmer selv ville sørge for rejse. Ved at man ikke rejser sammen, går der noget af turen som en fælles (forenings)oplevelse. Tilbage er rabatten, og at nogen (André) sørger for billetten. Det er selvfølgelig rart, når nogen vil gøre noget for en, men det er blevet meget let at bestille operabilletter til forestillinger i andre byer også i København, så Andrés entusiasme kan bruges bedre. Rabatten fra Det kongelige Teater sætter en som jyde naturligvis pris på, men det er åbenbart ikke nok til at bære arrangementerne igennem. Jeg vil gerne endnu engang understrege, at de af DJO’s Venners ture jeg har været med på, har været vellykkede, så aktiviteten er rigtig, men Det kongelige Teater skal der måske skrues ned for!. Ole Hafström



Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk