Nyhedsbrev Nr. 5

Om Tjajkovskij og Eugen Onegin

I foråret 1877 var Tjajkovskij langt fremme med arbejdet på sin fjerde symfoni – den første af hans sene symfonier, der alle sætter skæbne på programmet. Efter symfonien ville han komponere en opera.

Ved et aftenselskab foreslog en bekendt ham at sætte Pusjkins versroman Jevgenij Onegin fra 1831 i musik, og Tjajkovskij afslog ideen som vanvittig. Han fremskaffede alligevel bogen, som han mærkværdigvis ikke kendte, læste den i løbet af en nat, og næste morgen bad han sin ven Konstantin Sjilovskij om at udarbejde en libretto, mens han selv gik i gang med at komponere den scene, som afgørende havde fængslet hans opmærksomhed, Tatjanas brevscene, hvortil han fandt hele teksten hos Pusjkin. Denne brevscene er blevet en af de mest bevægende scener i hele operalitteraturen, og selve værket – den mest spillede russiske opera overalt i verden.

I løbet af forsommeren var to tredjedele af operaen komponeret. Så kom der ophold i arbejdet på nogle måneder pga. hans ulykkelige ægteskab, som på forhånd var dømt til hurtigt at gå i stykker, hvad det da også gjorde. I efteråret genoptog han sit arbejde og syv måneder senere var partituret færdigt.

Resultatet er blevet et storladent værk om kærlighed og længsel i zartidens Rusland. Fyldt med lidenskab, jalousi, krænkelser og død...

Ud fra Pusjkins berømte drama har Tjajkovskij skabt 7 smukke, stemningsmættede, følelsesladede og heftige scener med en meget speciel musikalsk opbygning. Det indre drama i hovedpersonerne er det centrale i værket, og dermed er komponisten med til at tegne en ny tids opera med rigtige mennesker og deres ægte følelser, som tilskuerne kan genkende fra deres eget liv.

I anledning af Den Jyske Operas opsætning af Eugen Onegin inviterer vi medlemmerne til et causeri om komponisten og hans værk. André Marcks vil være aftenens vært.
Causeriet finder sted onsdag 23. oktober kl. 19 i mødelokalet i FO-byen, Frederiksgade 78B i Aarhus.