Nyhedsbrev Nr. 2

OPERETTE GENNEM TIDEN

Operette er en musikalsk komedie med sang, tale og ofte dans. Ordet er af italiensk oprindelse og betyder lille opera. Det blev oprindeligt brugt til at beskrive et kortere, måske mindre ambitiøst værk end en opera. Operetter ligner formelt operaer, men er musikalsk og tematisk lettere og mere tilgængeligt. Hovedmotivet er ikke sjældent en romantisk kærlighedshistorie, og handling kan være både komisk og parodisk.

Operette blev anerkendt som en musikalsk genre omkring 1850 i Paris. I 1870 flyttede centrum for operette til Wien, da Paris faldt til preusserne. Operetteformen fortsatte med at udvikle sig gennem Første Verdenskrig.

Der er nogle fælles træk blandt operetter, der blomstrede fra midten af 1850’erne til begyndelsen af 1900-tallet, begyndende med den franske opéra-bouffe. De indeholder talt dialog afbrudt af musikalske numre, og ofte bliver hovedpersonerne, såvel som koret, bedt om at danse, selvom musikken i høj grad stammer fra det 19. århundredes operastilarter med vægt på sangbare melodier. Operette i det tyvende århundrede er mere kompleks og nåede sit højdepunkt i Østrig og Tyskland. Johann Strauß d.y. gav med bl.a. Flagermusen wieneroperetten dens særpræg af dansemusik. Franz Lehár med bl.a. Den Glade Enke og Emmerich Kálmán med bl.a. Czardasfyrstinden var førende repræsentanter for den romantisk-sentimentale operette.

En mere sofistikeret type opstod i England med Arthur Sullivan og hans H.M.S. Pinafore. I Spanien herskede zarzuela, en operettegenre bestående af sang, dans og talt dialog, der hentede sine emner fra hverdagen. Mogens Dams danske Farinelli blev særligt populær gennem en tv-udgave i 1961. Operette er en forløber for det moderne musicalteater.

Vi har inviteret studielektor, cand. phil. i musikvidenskab Martin Guldberg, til at komme og fortælle om operette gennem tiden. Foredraget finder sted tirsdag 25. marts kl. 19 i mødelokalet i FO-byen, Frederiksgade 78B i Aarhus.