Debatforum
Et åbent forum for udveksling af ideer, erfaringer, information og debat om opera
Kommentarer
Til Uffe Lindum | |
18-08-2002 Niels U. Kristiansen | |
Kære Uffe Lindum. Jeg forstår godt din modvilje mod Holtens meget uinteressante Traviata. Kolds Carmen så jeg ikke (intuition måske). Men det er lidt trist for dig, at du så holder dig væk indtil næste år. For det vendepunkt du efterlyser, kom faktisk med Die Schweigsame Frau. Med den forestilling placerede DJO sig på linie med de bedste scener i Europa (OK, jeg taler om tiden efter Ringen). Og kavaliteten har holdt sig i forestillingerne Peder Grimes og Tosca (Maskarade kan diskuteres og er blevet det nok). Efter at have været til åben prøve på Madama Butterfly tør jeg godt nu love DJO en kæmpe succes. Det er nok ikke fair at anmelde før premieren, men tre ord kan måske vække din og andres nysgerrighed, så I går ind og ser forestillingen: Tradition, fornyelse og Klark Kent. Desuden, læs dagens artikel i Jyllandspostens med Elisabeth Meyer-Topsøe. Den siger meget om, hvad det er for et enestående operahus, vi har. Med venlig hilsen | |
Tja .... | |
19-08-2002 Uffe Lindum | |
Kære Niels Kristiansen! Brændt barn skyr som bekendt ilden, og da jeg efter traumatiske oplevelser langtfra føler mig overbevist om, at DJO vil være kvalitetsgarant under Troels Kold, har jeg altså valgt en pause. Men vi er jo forskellige, og oven på Elektra og Salome fandt jeg ærligt talt Die Schweigsame Frau, som jeg ellers nyder i Karl Böhms indspilning, noget tynd. Selv Bo Skovhus forekom mig lidt af et postulat i barberens rolle. Nå, Boheme bliver muligvis ikke bedre, hvis ikke Roberto Alagna får hold på sin stemme. Hvis mine øren ikke bedrager mig, bruger han stort set ikke sin stemme rigtigt, hvis han på nogen måde kan bruge den forkert. Anmeldelser på amazon.com er meget lidt smigrende for ham. Med venlig hilsen Uffe Lindum | |