Løsning på operaquiz
Jørn Pedersen som Rigoletto på DJO
Apropos Rigoletto
1. Operaens italienske libretto er baseret på et skuespil, skrevet i 1832 af Victor Hugo. Hvad er dramaets franske titel og hvad hedder den franske monark, som er frontfiguren i skuespillet?
2. Den franske regent, afbildet i Hugos skuespil som en kynisk og amoralsk forfører, var i virkeligheden mæcen og protegé for en række berømte italienske renæssancekunstnere. En af dem blev en nær ven af kongen og forærede ham et maleri, som i dag pryder en af verdens mest omfattende kunstsamlinger. Hvem er denne italiener, og hvilket berømt billede er der tale om?
3. Den østrigske censur forbød operaen i dens oprindelige form, så Verdi var nødt til at omarbejde værket? Alle figurer i operaen blev stort set bevaret, men de har fået nye navne. Hvad hed hofnarren og hans datter før de blev døbt om til Rigoletto og Gilda?
4. Hvilken stemmetype (stemmeleje) kræves der for at synge Marullo-partiet i operaen?
Løsning:
1. Le roi s'amuse (Kongen morer sig) - François 1.
2. Leonardo da Vinci - Mona Lisa (La Gioconda)
3. Rigoletto: Triboulet - Gilda: Blanche
4. Lyrisk baryton