Løsning på operaquizzen
Renée Fleming som Rusalka
Hvilken opera?
Operaen er uden tvivl den mest kendte blandt komponistens i alt 10 sceniske værker og er som den eneste jævnligt spillede uden for hans hjemland. Librettoen bygger på på en række eventyrmotiver hentet bl. a. fra en fortælling af Friedrich de la Motte Fouqués, et skuespil af Gerhart Hauptmann samt en kort, fiktiv fabel udgivet i 1837 af en kendt forfatter, hvis originale manuskript er blevet stjålet under et meget professionelt tilrettelagt museumsindbrud i 1992.
Komponisten anvender i operaen et hav af tilgængelige stilmidler for at karakterisere de to modsætningsfyldte verdener: de sjælløse, men medfølende elementarvæsener og de sjælfulde, men emotionelt ustabile mennesker. Operaen, der er fuld af hypnotisk, stemningsskabende musik, havde premiere i det år, Nobelprisen blev uddelt for første gang. Den indeholder et populært hit, der synges af titelheltinden ca. 17 minutter inde i første akt. Arien er en slags natlig serenade, der begynder med harpens fejende arpeggioer over de dæmpede strygere mens valdhornets og træblæsernes blide klange fremmaner nattens stilhed.
Løsning:
Antonin Dvořák: