Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Løsning på operaquiz

Januar 2019




Iolanta på the Met 

Hvilken opera?

Denne lyriske opera i én akt er baseret på et fortidigt skuespil, der skildrer en kort periode i en adelspiges liv. Hendes mor var hertuginde af Lothringen mens hendes far bl.a. var konge af Napoli, greve af Provence samt titulær konge af Jerusalem og Aragonien.

Operaens handling foregår i det 15. århundrede på et slot i et nærmere udefineret sted i Vogeserne i det nordøstlige Frankrig. Pigen holdes indspærret dér, idet hun er født med et alvorligt handicap, som dog bliver kureret af en maurisk læge, der i sin monolog "To verdener" forklarer den indbyrdes afhængighed af sindet og kroppen i det guddommeligt strukturerede univers. Historisk set er der dog intet vidnesbyrd om pigens medfødte handicap.

Til urpremieren blev operaen koblet sammen med en ballet, bygget på et populært eventyr fra 1816. Både operaen og balleten er komponistens sidste sceniske værker, udgivet henholdsvis som op. 69 og op. 71.

Operaens titel har en vis lighed med titlen på en operette skrevet af makerparret Gilbert & Sullivan.



Løsning:

Iolanta

af Piotr Tjajkovskij


Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk