Løsning på operaquizzen
Tryllefløjten
Hvilken operaarie?
Arien, der ofte bliver indspillet på plade og sunget til koncerter, stammer fra komponistens sidste sceniske værk. Den varer ca. 4,5 minutter og synges i operaen af en søn til en nærmere unavngivet regent. Det sker i åbningsscenen, ca. 11-12 minutter inde i første akt. Den er instrumenteret for strygere og blæseinstrumenter: to klarinetter, to fagotter og to horn. Hovedtonearten er Es-dur. Arien er tredelt og orkesterakkompagnementet er for det meste meget diskret. Der er klarinetsolo mellem den første og den anden firelinjede strofe og i den tredje strofe spiller førsteviolinerne et hurtigt motiv, der illustrerer hovedpersonens brusende forelskelse i en pige, som han aldrig før har mødt personligt, men kun har set et billede af.
Løsning:
Prins Taminos arie Dies Bildnis ist bezaubernd schön...
fra 1. akt af Mozarts opera Tryllefløjten