Løsning på operaquiz
Den spanske time
Hvilken opera?
Denne opera er baseret på et skuespil, skrevet af en
fransk jurnalist og forfatter under et pseudonym, valgt
efter en vandløbspassage i barndomsferiestedet Douzy.
Det er komponistens første af i alt to sceniske værker,
som efter flere års ventetid blev uropført på
Opéra-Comique i Paris. Det blev modtaget pænt, men
ingenlunde entusiastisk. Handlingen foregår i en
præcisionshåndværkers hjem, hvor dens hustru har
besværligheder med at skjule sine elskere for sin mand.
Udover de to personer optræder også en digter, en
kusk og en bankmand.
Operaen slutter med en kvintet, hvor sangerne træder ud
af sine roller og synger en morale - en let omskrivning af
en lignende historie af Boccaccio. Musikken, der lå færdigskrevet efter blot 5 måneder, er
elegant og let ironisk og sangstemmerne er holdt i et
flydende parlando. Større arier optræder kun sjældent, som det er tilfældet med kuskens to sange,
der skildrer ham som naiv kraftkarl, der ikke har fattet meget af det spil, han er en del af.
Operaen, der indeholder 21 forholdsvis
korte scener og en introduktion, kendetegnes ved mesterlig om end utraditionel orkestrering
for fuldt orkester med bl.a. basklarinet i B,
sarrusofon, 2 harper, celeste samt
et overdådigt opbud af slagtøjsinstrumenter såsom
xylofon, rørklokker, gong-gong, bjælder, tamburin og
kastagnetter.
Løsning:
Maurice Ravel