Løsning på operaquiz
Turandot
Hvilket operaparti?
Dette parti synges af titelfiguren i en opera i tre akter, der er komponistens sidste sceniske værk. Partiet er ikke specielt langt, men hører alligevel til et af de sværeste i hele operaliteratturen.
Figuren, hvis navn er af persisk oprindelse, kommer først på scenen midt i 2. akt, ca. 55 minutter fra operaens begyndelse og synger en arie, der begynder - i dansk oversættelse - med ordene “I dette palads for tusinder år siden...” Arien, en slags vokaldeklamation i fis-mol, er en kæmpeudfordring for den udøvende kunstner pga. nådesløs høj tessitura og usædvanlig lange melodilinjer, der synges med ekstrem høj intensitet.
Arien munder ud i en duet, der når sit klimaks med det høje C i begge soliststemmer.
Løsning:
Turandot
arien In questa regia...