Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Løsning på operaquiz

Januar 2022




Engelsborg i Rom

Hvilken operaarie?

Det er en romantisk arie fra tredje akt af en af verdens mest populære operaer, hvis handling er tidfæstnet til en historisk begivenhed: et slag ved en lille landsby i Piemonte i 1800. Selve slaget var et yndet motiv for flere kunstmalere såsom Jacques-François-Joseph Swebach-Desfontaines og Louis-François Lejeune.

‎‎I følge libretto er arien sunget ved daggry på toppen af et af landets mest kendte vartegn. En dyster klarinetsolo introducerer arien, skrevet i h-mol, og med vokalområde, der spænder fra F#3 til A4. Arien indgår ofte i et repertoire for tenore spinto. Melodien i den første musikfrase, præsenteret i begyndelse af akten, gentages fortissimo i operaens afsluttende takter.

I 1920 sagsøgte Giulio Ricordi et entertainer-par, der skrev en populær sang om en by på øen Santa Catalina, der var en nøjagtig gengivelse af ariens melodi. Operaens komponist sejrede i sagen og fik tildelt 25.000 $ i erstatning samt alle fremtidige royalties for sangen.



Løsning:

Cavaradossis tårnarie E lucevan le stelle...

fra operaen Tosca af Giacomo Puccini


Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk