Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Løsning på operaquiz

Marts 2022




 

Hvilken streamingtjeneste?

Tjenesten er den klassiske musiks svar på Netflix med et enormt digitalt katalog af klassiske koncerter, masterklasser, dokumentarfilm, biografier samt opera- og balletforestillinger. Den udmærker sig ved at være opdateret i forhold til den aktuelle internationale klassiske musikscene – der tilbydes livestreaming af over 120 musikbegivenheder om året.

Ideen om at dele de udøvende kunstneres talenter med musikelskere rundt om i verden via internettet opstod i 2007 under festivalen i den schweiziske bjergby Verbier. Året senere blev tjenesten en realitet og er i dag en af verdens førende platforme for klassisk musik.

Tjenesten deler navn med en af middelalderens og renæssancens magtfulde og indflydelsesrige familier.



Løsning:

medici.tv

 


Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk