Løsning på operaquiz
Hvilken opera?
Denne italienske opera fik premiere i en fjern by, der i dag har den fjerdestørste befolkningstal i Europa. Byen blev grundlagt for godt 200 år siden og dens navn blev ændret hele 3 gange.
Operaens uropførelse fandt sted i et neoklassistisk teater, der kort tid efter blev revet ned for at gøre plads til byens konservatorium. De eneste overlevende dele var teatrets indgangsparti og en stor trappe, der i dag pryder konservatoriets foyer.
Operaen indledes med en ouverture der varer ca. 8 minutter og begynder med 3 ildevarslede orkesterakkorder i Es-dur spillet unisont af mæssingblæsere.
Der hersker en overtro om en forbandelse forbundet med operaen efter en amerikansk baryton i 1960 kolapsede og døde på scenen under 3. akt. Dette bevirkede at en af vor tids største sangere aldrig har optrådt med eller blot indstuderet operaens omfattende tenorparti.
En af operaens figurer deler efternavn med en verdensberømt spansk arkitekt, der er kendt for sine skulpturelle broer.
Løsning:
Skæbnens magt (La forza del destino)
af Giuseppe Verdi