Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Mellem venner







Philipp Kochheim

Operachef Philipp Kochheim forlænger ikke sin kontrakt

publiceret: 25.04.2023  13:10

Den Jyske Operas operachef siden 1. maj 2017 Philipp Kochheim har beslutet, at han ikke ønsker at forlænge sin ansætelse på Den Jyske Opera. Han vil fortsat stå i spidsen for Den Jyske Opera, indtill hans kontrakt udløber med udgangen af sæson 2023-24.

Om sin beslutning fortæller Philipp Kochheim: ”Efter syv fantastiske år har jeg besluttet at slutte mit embede som operachef på Den Jyske Opera ved udgangen af sæson 2023-24. Det har været en vidunderlig tid, og jeg vil til evig tid være stolt over, hvordan medarbejderne i det fantastiske kompagni har dedikeret alle deres talenter og ydet en stor indsats for at indfri mine visioner om, hvordan et relevant musikteater skal være – uanset om det er opera, musical eller operette, og uanset om det er standardrepertoire eller en verdenspremiere.

Noget jeg især vil tænke tilbage på er først og fremmest Den Danske Serie, som er et udstillingsvindue for dansk operahistories enorme rigdom. Hertil vores fokus på en politisk opera som ’Passageren’, der beviser, at musikteater ikke er et støvet museum. Derudover glæder jeg mig over den gratis udendørskoncert ’Opera i Parken’, der er en fejring af klassisk musik sammen med tusinder af fans i Aarhus.

Til sidst er jeg særligt glad for at se så mange flere unge ansigter blandt vores publikum i dag. I disse udfordrende tider, mener jeg dog, at tiden er kommet til at lade nye ideer og en anden energi bane vejen for fremtiden for denne vigtige institution, der forsyner hele landet med musikteatrets vidunderlige værker.”

I den kommende sæson 2023-24 vil Philipp Kochheim fortsat overraske publikum med en ny opsætning af Puccinis klassiker Tosca iscenesat af operalegenden José Cura, og med H.C. Andersens operaeventyr Ravnen med musik af J.P.E. Hartmann samt de knuste hjerters opera nr. 1 – Massenets Werther.

Ansætelsesproces påbegynder allerede nu Om den forestående ansætelsesproces udtaler bestyrelsesleder Leif Lønsmann, at man vil begynde rekruteringen snarest muligt med henblik på ansætelse næste sommer i forbindelse med sæsonstart 2024-25.

Hvem der bliver den nye operachef forventes at blive offentliggjort i efteråret 2023.

(kilde: Den Jyske Opera)
Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk