Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Christian Thielemann

Thielemann musikchef for Bayreuth

publiceret: 2.07.2015 23:10

Dirigenten, som for nylig blev vraget af Berliner Filharmonikerne, er blevet forfremmet til musikchef i Bayreuth. Christian Thielemann styrker dermed sin position ved festspillene, hvor han hidtil formelt har haft rollen som musikalsk rådgiver, mens rygter hævder, at han i kulissen har fungeret som Katharina Wagners grå eminence i familiens strid om magten på den grønne høj.

Ifølge New York times er titlen som musikchef ved festspillene dybest set ny. Den har meget kortvarigt været anvendt tilbage i 1931, men er igen fundet frem og støvet af specielt til ære for Christian Thielemann. Beslutningen om at udnævne ham til musikchef er en tydelig understregning af hans stigende indflydelse på festspillene.

Thielemann, som også er chefdirigent for Dresden Staatskapelle, debuterede ved Bayreuth i 2000 med Mestersangerne fra Nürnberg, og han blev i 2010 udpeget til musikalsk rådgiver for festspillene.

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk