Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Edita Gruberova

Edita Gruberová er død

publiceret: 19.10.2021 9:10

Den slovakiske koloratursopran Edita Gruberová døde i en alder af 74 år den 18. oktober 2021 i Zürich.

Gruberová blev født i Rača i 1946, og begyndte sine sangstudier på konservatoriet i Bratislava under Mária Medvecká. Hun fortsatte sin uddannelse på Academy of Performing Arts i Bratislava og blev sanger i folkemusikensemble i Lúčnica. I 1968 debuterede hun i Operaen i Bratislava som Rosina i Barberen i Sevilla. Samme år vandt hun en konkurrence i Toulouse og fortsatte med at synge som solist i operaensemblet på Tajovský-Teatret i Banská Bystrica, Slovakiet.

I 1970 fik hun sin debut på Wiener Staatsoper som Nattens dronning i Tryllefløjten. Efter at have erobret det wienske publikum blev Gruberová inviteret til at synge i Glyndebourne i 1973, igen  som Nattens dronning og opnåede international anerkendelse i 1976, da hun sang Zerbinetta i en ny produktion af Ariadne på Naxos.

I 1977 debuterede hun på Metropolitan Operaen i New York vendte tilbage som Lucia i Lucia di Lammermoor og Elvira i Puritanerne.. Samme år fik hun sin debut på Festivalen i Salzburg under Herbert von Karajan.

Gruberová fortsatte med at synge på verdens største operahuse, heriblandt Teatro alla Scala, Bayerische Staatsoper, Deutche Oper Berlin og Opernhaus Zürich. I 2001 afbrud hun sit samarbejde med Operaen i Zürich efter den daverende intendant Alexander Pereira nægtede at tage ansvar for hendes datters danseskade, hvilket ødelagde hendes karriere. Hun kom først til Zürich i 2012 med en sangaften som erstatning for den sygmeldte Jonas Kaufmann.  Efter Pereiras afgang, blev hun endelig engageret til at synge Elisabeth i Roberto Devereux.

I marts 2019 trak Gruberová sig fra operascenen i Roberto Devereux på Bayerische Staatsoper i München. Hun ville fokusere på koncertoptrædener og masterclasses. Hendes allersidste optræden var i Gersthofen i 2019, da de to planlagte afskedsforestillinger i den semi-iscenesatte Roberto Devereux på Statsteatret Košice i slutningen af november 2020 blev aflyst på grund af Covid19-pandemien.

Edita Gruberová var østrigsk og bayersk Kammersängerin og æresmedlem af Wiener Staatsoper. Hendes repertoire var meget varieret, idet hun sang værker af Mozart, Gluck, Humperdinck, Verdi, Strauss og Massenet. Men hun var mest bemærkelsesværdig for sine belcanto-roller, især Donizettis trilogi af Tudor-dronninger.

Sangerinden efterlod talrige komplette operaoptagelser, herunder Lucia di Lammermoor, Roberto Devereux, Maria Sturda, Lucrezia Borgia, La Straniera, Norma, Linda di Chamonix, Semiramide, Il Barbiere di Siviglia" og La traviata, samt en filmatisering af Rigoletto med Luciano Pavarotti.

(kilde: operawire)

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk