Medlem log-ind     
til forsiden indhold send os en mail find os på Facebook sitemap

Rundt omkring







Yannick Nézet-Séguin

Deutsche Oper i Berlin oversvømmet

publiceret: 28.02.2018 11:30

Juleaftensdag 2017 gik sprinkleranlægget på scenen i Deutsche Oper i Berlin i gang, og scenen svømmede over. Rengøringspersonalet havde ved en fejl sat det i gang.

Nogle forestillinger blev aflyst, en del af repertoiret måtte lægges om, andre forestillinger fik en mere beskeden scenetilværelse. Men rengøringsarbejdet efter uheldet er færdiggjort, og ny teknik er ved at blive installeret hurtigere, end man havde forventet det. Men regningen er stor, mellem fire og fem millioner euro, vel nærmet det sidste, altså godt 35 millioner kroner. Men aftalen med forsikringsselskabet er i orden.

Men ellers går det godt i Berlin, som jo har den kunstneriske luksus at have tre store operascener. De får alle flere penge i den kommende sæson 2018-19, 11 millioner euro mere fra staten. Men nu er det Staatsoper unter den Linden, som får flest penge, som kommer specielt Daniel Barenboims Staatskapelle til gode. Konkurrencen mellem de to største operascener, Staatsoper i øst og Deutsche Oper i vest er problematisk. Ved sammenlægningen af Tyskland fik Deutsche Oper klart det største tilskud, men ved alle reguleringer siden er Staatsoper blevet mest tilgodeset og det også denne gang. Staatsoper vendte i efteråret tilbage til det kraftigt ombyggede teater på Unter den Linde.


(kilde: jcKlassisk)

Den Jyske Operas Venner ▪ Agernvænget 4 ▪ 8330 Beder ▪ tlf. 2460 7593 ▪ mail@djo-venner.dk